Om Herlev
Herlev er en bydel i Storkøbenhavn med 28.000 indbyggere (2017), beliggende ca. 11 kilometer nordvest for København Centrum mellem Rødovre mod syd, Ballerup mod vest og Gladsaxe mod nord.
Første led af navnet Herlev stammer fra det oldnordiske mandsnavn Heri, som fortsat er i brug på Færøerne. Heri er formentlig navnet på den mand, der oprindeligt grundlagde Herlev.
Herlev Kirke er bygget omkring 1450 og hedder Skt. Laurentii kirke. Skt. Laurentius var en kristen martyr, der blev brændt ihjel af den romerske kejser, hvilket er årsagen til risten, der indgår i Herlevs byvåben.
I 1879 blev Frederikssundbanen anlagt, og der blev etableret en station, som dengang lå for langt fra den daværende landsby til at byudviklingen fulgte med. I dag er stationen Herlevs (eneste) station på S-togslinjen til Ballerup / Frederikssund, og den er omgivet af etageboliger, villaer, kollegium, dagligvarebutikker og virksomheder.
Lokalavisen hedder Herlev Bladet, der med et oplagstal på ca. 27.000 udkommer hver onsdag.
Læs evt. mere om Herlev her http://da.wikipedia.org/wiki/Herlev
Områdekort
Med kortet nedenfor kan området ses i fugleperspektiv. Brug musen til at trække rundt og panorere til venstre, højre, op og ned for at se områder uden for skærmen. Brug + (plus) og - (minus) for at zoome ind og ud.
Vælg mellem kort- eller satellit-visning ved brug af knappen på kortet.
Street View (gadevisning)
Med Street View nedenfor kan du "gå en tur" i området og se, hvordan omgivelserne er - hvor langt der er til nærmeste café, supermarked, busstop m.m. Med kortet kan venner og familier, som måske bor langt væk, se hvor vi bor og vores omgivelser.
Har du lyst, kan du selv præge street view ved at lægge egne favoritfotos ind via Google - så vil dine fotos kunne vælges som alternativer, når andre klikker sig rundt her.